Der indkaldes hermed til ekstraordinær generalforsamling torsdag d. 23. april kl. 17.00 i klubhuset.
Vi starter et nyt tilbud op for de 5-8 årige – så har du et barn eller barnebarn som skal være med, så skynd jer at få meldt jer til – der er begrænset antal pladser! ![]()
![]()
![]()
Vi er så heldige, at skønne Agnete (som har trænet flere opti’er) bliver træner på holdet – så det bliver så fedt!
Pris: 250 kr pr. barn (inkluderer alt udstyr til land- og vandaktiviteter, samt lette snacks til hver aktivitetsgang). Vi slutter forløbet af med fællesspisning og diplomoverrækkelse ![]()
![]()
![]()

Vi i Aarhus Sejlklubs Sejlerskole har søsat et sejlerskolestævne på Aarhus bugten
Lørdag d. 13 juni 2026Trifork Sejlerskole Cup
Se en video her, hvor jeg forklarer lidt om stævnet:
Her kan man følge med på vores Instagram:
https://www.instagram.com/sejlerskolen_aarhus_sejlklub
Stævnet er oprettet på Manage2Sail og i kan allerede nu tilmelde jer her:
https://www.manage2sail.com/da-DK/event/sejlerskolecupaarhus#!
Vi har indgået en sponsoraftale med OK, så du kan støtte Aarhus Sejlklub hver gang du tanker, lader på farten eller hvis du har en privat OK el aftale. Det koster ingenting at støtte – OK betaler hele beløbet.
Du støtter Aarhus Sejlklub med 1 øre pr. kWh hvis du har en privat el aftale med OK, 5 øre pr. kWh når du lader på farten med OK-appen og 5 øre pr. liter diesel eller benzin du tanker med et OK kort eller OK-appen.
Bestil dit OK kort og hent OK-appen her: Sådan støtter du lokalt sammen med OK.
Har du allerede et OK Kort? Så angiv det som betalingsmiddel i OK-appen og gå ind under “Mig” og “Sponsorstøtte” for at vælge Aarhus Sejlklub . Du kan også vælge Aarhus Sejlklub som modtager af din støtte på OK.dk under “Min OK”.
Har du yderligere spørgsmål, så ring til OK på 70 10 20 33.

For 19. år i træk gentager vi succesen og inviterer til et brag af en kapsejlads, hvor det sociale og det sportslige går op i en højere enhed. ![]()
![]()

67 sømil med spændende konkurrencer, fællesskab og uforglemmelige oplevelser. Ruten til Samsø byder på både intens sejlads og hyggelige stunder, og i Ballen havn venter den traditionsrige festmiddag.
De ikoniske vandrepokaler og æren som årets vindere af AFI 2Star Race 2026 er på spil!
Tilmeldingen åbner søndag 22. februar kl 12:00: Link
Indbydelse: Link
Kage, knob og splejsninger Tirsdag den 3. marts kl. 19-21. Vi håber på at se dig som er interesseret i at nørde splejsninger, tov og knob, men først og fremmest hygge med sejlklub- vennerne. Både eksperter og begyndere er velkomne. Der er lagt op til at kunne lære fra hinanden og medbringe egne projekter. Det kan være du har lyst til at splejse en lazy jack, eller en softsjækel, øve dig i alt fra råbåndsknob til diamantknob eller takle løkker på dine fortøjninger.
Aftenen er arrangeret i samarbejde med Brian som arbejder for AFI Marine. Han vil kort starte med at fortælle om forskellige typer tov og splejseværktøj. Derudover medbringer han materiale til dem, der ikke har egne projekter, men som bare kommer for at hygge og lære. På aftenen vil der desuden være mulighed for at kunne købe en splejse starterpakke til en god pris.
OBS: hvis du medbringer egne projekter, så vær opmærksom på at det er langt nemmest at splejse i nyere tovværk
Tilmeld dig på Holdsport. Vi glæder os til at se jer.
Hilsen Kølbådsudvalget