5 Contendere deltog i Kerteminde
Her i pinsen afholdt Kerteminde sejlklub deres store sejlstævne “Sail Extreme”. For Contendersejlerne er stævnet det største i Danmark, og med 22 tilmeldte Contendere, heriblandt 5 Tyske, blev der også i år et stort felt. 5 sejlere fra Aarhus sejlklub deltog (Per, Solvej, Henning, Thomas og Carl Johan ). Lørdagen bød på 3 fine sejladser med let til frisk vind. Søndag blev det til 2 sejladser i mellemluft, medens den sidste sejlads endte med at blive aflyst, da en byge med 14-18 m/s fejede henover banen, og lagde hovedparten af sejlerne ned, og gjorde alene det at nå havn til noget af en opgave for de fleste.
Billedet er taget fra dommerbåden da vindbygen var på sit højeste.
Resultater kan ses på denne side: http://sailwave.com/results/Kerteminde/sx16-contender-res1.htm
Carl Johan