Sejlerskolens både
Sejlerskolen råder over ialt seks såkaldte H-både – H efter designeren Hans Grob som tegnede båden i 1967. Båden var dengang en meget racerbetonet båd og dens slanke linjer springer i dag også i øjnene. Klassen er meget populær i Danmark, resten af Skandinavien og Tyskland og et dansk mesterskab mønstrer op til 50 både.
Sejlerskolen benytter denne bådtype, fordi dens sejlegenskaber er godmodige uden at den har tendens til at blive sløv og tilgivende overfor de fejl som besætningen laver. Den er overskuelig i anskaffelse, og brugt grej er på grund af klassens popularitet rimeligt tilgængeligt. Bådene serviceres og vedligeholdes af elever og instruktører i fællesskab og hver båd er tilknyttet en bådsmand, som har det overordnede ansvar herfor.
Fra sæson 2022 råder Sejlerskolen ydermere over to Scan-Kap 99 både, som er velegnede til undervisning i kapsejlads og i tursejlads, idet de har indenbordsmotor mv.