AFI 2Star Race 2025

-052A0473

Sejladsbestemmelser

Meddelelser:

⛵️✨ Fornemt besøg fredag aften til AFI 2Star Race! ✨⛵

Vi er stolte af at kunne præsentere Anna Munch, dansk OL-sejler i ILCA 6-klassen, som kommer og holder oplæg til AFI 2Star Race!

🎤 Sejl stærkt – tænk simpelt
“En beretning om min hverdag som OL-sejler og min udvikling fra talent til elite. Hvordan jeg tænker kapsejlads og hvilke værktøjer, som jeg bruger til at kunne præstere under pres.”

Det bliver inspirerende, nærværende og en oplagt mulighed for at få lidt ekstra input til weekendens sejlads – uanset niveau 💭💨

📍 Vi ses fredag 13. juni 20:30 i Aarhus Sejlklub!

Årets nyhed! 50% Refundering frem til 9. juni kl. 08:00

AFI 2Star Race afvikles i år i weekenden 14-15 juni og datoen 1. maj har i en del år været en væsentlig milepæl for de tilmeldte. Dette er datoen, hvor man ikke længere kan få sit deltagergebyr refunderet.
Desværre har vi de senere år oplevet vejret har været imod os, hvor en stor del af deltagerne ikke har nået til Ballen på Samsø. De som ikke nåede til Ballen har fået meget lidt værdi og kapsejlads for deres deltagergebyr.
Derfor introducerer AFI 2Star Race et nyt tiltag – i første omgang for kapsejladsen i år. Deltagerne kan i perioden fra 1. maj og indtil mandag 9. juni kl. 08:00 melde afbud og alligevel få 50% af deltagergebyret refunderet. Altså indtil kort tid før kapsejladsen afvikles.
Det gør at deltagerne trygt kan tilmelde sig og få en god del af deltagergebyret refunderet, hvis man alligevel bliver nød til at trække sig i tide. 

Vi afholder AFI 2Star Race d. 14.-15. juni 2025!

Deltagerliste – Foreløbig

Deltagerlisten er sorteret efter sejlklub, på side 1, og efter bådtype/klasse, på side 2.

Tilmelding: Her

Du kan roligt tilmelde dig årets AFI 2Star Race med de umiddelbare information du har ved hånden på nuværende tidspunkt, men for at vi på sigt kan lave løbslister, er det vigtigt vi har den korrekte information om dig og din båd og specielt certfikatnummer er vigtigt at have korrekt. Derfor bedes du rette dine informationer til de rigtige lige så snart de er tilgængelige for dig.
Nedenstående er en lille guide til, hvordan du kan tjekke og redigere dine tilmeldingsdata.

Fotos:

Kommer

Program

Fredag 13. juni i Aarhus Sejlklub

  • Kl. 15:00
    • Kranen er åben for isætning af både
  • Kl. 16:00
    • Bureauet åbner
  • Kl. 18:00-20:30
    • Der serveres kød fra grillen med lækkert tilbehør, kaffe og kage
  • Kl. 20:30
    • Oplæg af Anna Munch; Sejl stærkt – tænk simpelt

Lørdag 14. juni i Aarhus Sejlklub

  • Kl. 07:00
    • Bureauet åbner
    • Morgenmadsbuffet og madpakkesmøring
  • Kl. 07:30
    • Skippermøde
    • Skippermødet sendes ikke via Teams/Skype
  • Kl. 8:30
    • Kapsejlads start

Lørdag 14. juni i Ballen

  • Afslutning på første kapsejlads
  • Kl. 17:30 Velkomst samt uddeling af gaver
    • Helly Hansen byder velkommen og er vært ved moleøl
    • Lodtrækning af gaver fra Helly Hansen og Ullman Sails
    • Samsø Grønt har 2 poser nye Samsøkartofler klar til hver båd
  • Kl. 19:00 Festmiddag i Restaurant Dokken
    • Forret serveres kl.19:30
    • Hæv gerne kontanter i forvejen i tilfælde af dankort-terminaler

Søndag 15. juni i Ballen

  • Kl. 6:45
    • Brugsen holder ekstraordinært åbent for at deltagerne kan proviantere
  • Kl. 8:00
    • Kapsejlads start

Søndag 15. juni i Aarhus Sejlklub

  • Afslutning på anden kapsejlads
  • Nummerskilt afleveres i bureau
  • Der er tændt op i grillen og bliver serveret moleøl, mens vi venter på weekendens resultater
  • Resultater og uddeling af præmier

Stor tak til vores trofaste sponsorer:


Konkurrence og socialt samvær

AFI 2Star Race er som du kender den; Start lørdag morgen med overnatning i Ballen havn og retur igen til Aarhus havn søndag. Lørdag morgen vil der være morgenmads-buffet med madpakkesmørring i Aarhus Sejlklub. Lørdag aften i Ballen havn bliver igen i år hyggeligt, socialt, sjovt samvær over en festmiddag på henholdsvis restaurant Dokken og i Sejlerstuen.

Fredagshygge på terrassen

Er du og din makker tidligt fremme, vil der allerede fra fredag eftermiddag være mulighed for registrering, efterfulgt af muligheden for at købe sig til lidt godt at spise og drikke på klubbens terasse. Sidste år sørgede solen, et stigende antal ankomne, musikken og (sø-)røverhistorierne for en sjældent god stemning, og de mest oplagte søulke tørnede ind omkring midnat.

Søndags sol, lidt til ganen og maven – og så resultaterne

Tilbage i Aarhus Sejlklub søndag er baren og grillen allerede bemandet, så du og din makker har mulighed for at slukke tørsten og få lidt grillmad til klubpriser, mens vi færdiggør resultaterne for de 2 dages sejlads.

Du kan allerede nu sikre dig et deltagernummer

Du kan trygt melde dig og din båd til – også selvom du ikke er sikker på at du får mulighed for at deltage. Med vores sponsorerede tilmeldingsløsning fra Nemtilmeld, har du mulighed for at annullere din tilmelding og få dit deltagergebyr refunderet helt frem til 1. maj 2025.

Du finder yderligere information om arrangementer i invitationen:
Følg løbende opdateringer omkring stævnet på Facebook : Link

Kæmp om to af dansk sejlsports ikoniske vandrepokaler

Aarhus Sejlklub udsætter to af klubbens klenodier som vandrepræmier for kølbådenes overaltvindere ved AFI 2Star Race.

Damernes Pokal er en sølvpokal fra 1886, som er et af klubbens arvestykker. Mon ikke det er det ældste kapsejladstrofæ der stadig kan sejles om i Danmark?
Damernes Pokal tildeles 1. pladsen ved kølbådenes overaltvinder.

Kaløpokalen blev i 2022 overdraget til Aarhus Sejlklub af Jens Erik Hansen og Ole Østergaard Thomsen, efter at være vundet til ejendom i 1983, med det formål at være evigt vandrende overaltpræmie ved Aarhus Sejlklubs kapsejladser.
Kaløpokalen tildeles 2. pladsen ved kølbådendes overaltvinder, dog skal båden være af anden bådklasse end overaltvinder nummer 1.

Damernes Ærespokal v/Landsudstillingen 1886