Adventure for Life – gennem Rusland til Hvidehavet ved Thomas Helt

“Solen var på vej ned ude agter. Vi sad tilbagelænet i hver vores sækkestol og betragtede spileren, mens båden roligt bevægede sig hen over havet med 8 knob. Pedersen og jeg havde nattevagten på vej hjem over Nordsøen efter en fantastisk tur til Skotland.

Talen faldt på, hvor skal vi hen næste gang? Der kom et par bud op, og selvfølgelig kom klassikeren også op med Middelhavet, Caribien, Stillehavet osv. Vi var dog begge enige om at der i Scandinavian ligger nogle af de smukkeste steder på jorden. Ingen af os havde rigtigt sejlet langs Norges kyst. Efter lidt tid kommer Pedersen i tanke en artikel han har læst om nogen, der havde sejlet Scandinavien rundt (Skt.Petersborg, Kanaler igennem Rusland og op til Hvidehavet, rundt om Kolahalvøen, hen over Nordkapp og hjem). Ingen dansk båd har vist gjort det før. Vi bliver enige om at det skal være den næste tur ! Vi glemmer alt om snakken for en stund, men da vi kommer hjem voksede den i vores hoveder, lige til den dag den 23 juni 2017, hvor vi drog på ”adventure for life” !

Thomas Helt kommer og fortæller om denne fantastiske tur, som vil inspirere drømmere og være en oplevelse for os andre. Foredraget er sammen med FTLF og Sejlklubben Bugten og en del af forberedelserne til FTLF flotillesejlads 2019, som går samme vej.

Onsdag den 11. april kl. 19.00 i Sejlklubben Bugtens klubhus.

Tilmelding på FTLF.dk under AG Aarhus (klik her).