Husk at vende dit skilt
Skal du ud og sejle, så du er væk over en nat, så husk at vende dit RØD/GRØN-skilt på GRØN. Vi har de sidste år haft stigende søgning af gæstesejlere, og dermed øgede indtægter i fartøjsstationen, indtægter der så ikke skal hentes hos jer bådejere. Så hjælp med at udnytte gæstesejler kapaciteten. Vend dit skilt til GRØNT!
Hvis du har glemt at vende skiltet, når du forlader havnen, vil fartøjsassistenterne uden yderligere varsel vende skiltet fra rød til grøn den følgende morgen. I værste fald vil du vende hjem til en optaget plads og være henvist til at ligge ved Bryggen frem til den efterfølgende dag. Nærmere procedure for tilbagevenden til egen plads beskrives under dette afsnit.
Hvis du er væk i mere end 1 dag, er det vigtigt, at du noterer forventet hjemkomst (med permanent tusch) på skrivepladen under det GRØNNE skilt. Skriv tidspunkt, f.eks. ” Fri til DD.MM.ÅÅ”. Hvis du ikke allerede har en skriveplade, tager du en i ASK´s klubhus. Du finder dem på køkkendisken under skibsklokken. Hvis du ændrer dit hjemkomsttidspunkt: Send en SMS til fartøjsassistenten på 51415189 og angiv PLADSNUMMER og forventet ankomstdato som DD.MM.ÅÅ og evt. klokkeslæt. For at sikre, at fartøjsassistenten kan nå at vende dit skilt inden din hjemkomst, skal SMS’en være modtaget senest kl. 18.00 dagen før. Skulle du ikke nå det, så send alligevel en SMS.
Kommer du hjem og konstaterer, at din plads alligevel er optaget, så læg dig på en anden GRØN plads eller læg til ved Bryggen. Kontakt sejleren der ligger på din plads og bed ham pænt og roligt om at forlade pladsen senest følgende dag kl. 14. Vend samtidig dit skilt til rødt. Hvis du er kommet af sted uden at få skiltet vendt til GRØN, så send en SMS til fartøjsassistenten og bed om at få det vendt.