Bent Smedegaard Andersen, mindeord om Aarhus Sejlklub medlem.

Kære familie og venner.

Min far, børnenes farfar og morfar, Bent Smedegaard Andersen Bisættes i Aarhus onsdag den 19. September kl 12.30 fra Vestre Lille Kapel Viborgvej 47A. Post adresse 8210.

Efter bisættelsen er vi vært for en sammenkomst i på Thors Mølle kl. 14.00,  hvor vi gerne vil se jer.

Thorsmøllevej 15. 8000 Århus  

Vi håber at se dig/jer der. 

Med venlig hilsen fra Familien.

Bjørn.

Mindeord fra Aarhus Sejlklub

Bent Smedegaard Andersen er død.

Bent døde, fredfyldt, mandag nat, og hans søn Bjørn var ved hans side. Han blev 88 år.

På det seneste var helbredet dog svigtende, og han var de senere år plaget af mange forskellige problemer, men det indvendige af hovedet fejlede ingenting. Han klagede sig aldrig og sagde – hvis vi kom ind på emnet om hans sygdomme:  ”Det gider vi ikke tale om”.

Bent var en god sejler og sømand – både kapsejlads og langturs. Han havde flere folkebåde, og i 60´erne fik han i Kieler-ugen en flot andenplads i Folkebåds klassen, ligesom og han var med ved de fleste  DMér og Guldpokalsejladser i denne periode. Også en  KDY 15-kvadratmeter blev det til.

Senere singlehanded han sin Maxi 30 på lange stræk i Danmark og Sverige for til sidst i sin LM-24, at sejle langture til bl.a. Bornholm og Anholt. Her sejlede han ofte sammen med sin bror – men hver i deres båd – så der var ingen der havde kommandoen over den anden. Ind imellem sejlede han med bl.a. Naveren på lange stræk, og var i både Nordatlanten, Syd Atlanten, Stillehavet og Middelhavet.

Bent var påholdende med sine penge, men aldrig i forhold til andre, kun i forhold til sig selv. Bent var således et af de medlemmer fra Århus Yachtclub der i sin tid tegnede sig for et større beløb til opførelsen af et nyt klubhus, det, som nu er Århus Sejlklubs klubhus.

Selv om han havde svært ved at høre, og ofte klagede over at vi andre ikke talte højt og tydeligt nok, ventede han gerne i halve og hele år på at få et nyt gratis høreapparat fra det offentlige i stedet for selv at punge ud og købe et – noget vi i tirsdagsklubben drillede ham med, fordi han jo ikke var ubemidlet.

Ligeledes kom hans veludviklede instinkt til at spare penge frem, bl.a. når han altid købte mad, der var det billigste han kunne finde – for så at klage sig bagefter over, at kødet ikke smagte godt og ikke var til at tygge – igen noget han måtte høre for, og som han sagde med et grin: ”Sådan er jeg bare.”

Bent og jeg talte ofte sammen på Skype – her var hans nedsatte hørelse ikke et problem, idet han kunne mundaflæse det, han ikke umiddelbart kunne høre. Gerne omkring happy-hour ved 17-tiden om eftermiddagen. Her skænkede han sig så en kold øl – og jeg et glas vin – og jeg glemmer aldrig hans højlydte, vellystne : A`HAAaaa efter den første slurk, der kildrede så godt i halsen. Vi talte så om alt og alting, og jeg foreslog ham bl.a. opskrifter og detaljer om madlavning – det sidste dog ikke altid med held, idet han havde en løbende kamp med at forstå og indstille sin højteknologiske  mikrobølgeovn.

Bent havde let ved at komme i tale med fremmede piger og damer. Han havde udviklet og fintunet en speciel teknik fra hans og hans hustrus år som indehavere af damelingerie forretningen  Chiki på Ryesgade i Århus. Han sagde ofte, at det var noget han var god til, og benyttede sig af, når han var på indkøb, og sammen med de kvindelige beboere i ældreboligen på Dalgas Avenue.

Tirsdagsholdet med de lidt ældre sejlere, og hvor Bent altid kom, var en livline til hans tidligere sejlerliv og sejlerkammerater. Her ordnede vi over en kop kaffe og et stykke wienerbrød hver tirsdag, i løbet af et par timer, verdenssituationen.

Bent var en god sejler, en god kammerat og en hyggelig ven og tankefuld samtalepartner – vi vil savne dig – MEGET.

Æret være Bents minde

På vegne af Aarhus Sejlklub

Jens Erik Hansen og Søren S. Poulsen