Information til Aarhus Sejlklubs medlemmer om flytning af private trailere til opmagasinering.

Det har længe været et problem, at sjældent benyttede trailere henstilles på vinter-/stævnepladsen. Aarhus Sejlklubs klubejede og medlemmers privat ejede trailere har en betydelig andel i det problem.

Det problem skal løses nu, bl.a. fordi pladsen om vinteren skal benyttes til kølbåde på land, men også fordi der længe har været behov for en generel oprydning.

For privatejede trailere betyder det, de trailere ikke længere kan opbevares på vinterpladsen.

  • Alle trailere skal fjernes i løbet af november måned og køres ud til Gl. Egå, adressen er Egåvej 40, Lystrup. Her henstilles og opmagasineres trailerne på et område lejet af Aarhus Sejlklub netop med henblik på opmagasinering af trailere.
  • Det er på en åben plads/mark uden indhegning, derfor skal hver privat ejer selv sørge for forsvarlig låsning af trailerne.
  • Torsdagsholdet forestår fra 6. november flytning af private trailere, som ejerne ikke selv flytter.
  • Der må herefter kun efter aftale henstilles private trailere på vinter-/eventpladsen.
  • Skal Torsdagsholdet sørge for flytning opkræves 1.000 kr. incl. det første års opmagasinering.

Kontaktperson for praktiske forhold vedrørende denne information: Gregers Gregersen, gg@goldtreat.com / 4058 2404.

Til orientering, så sendes der besked og information direkte til alle kendte private ejere af trailere, ligesom Aarhus Sejlklubs afdelinger er inddraget. Der indledes endvidere dialog med Dansk Sejlunion om deres samt talent- og elitesejleres trailere.

Aarhus Sejlklub

Hans Sommerlund