Så blev podieforbandelsen brudt!

Frederik Fomsgaard og Mads Fuglbjerg var i sidste weekend i Holland hvor der blev sejlet 29’ernes 4. Eurocup, Dutch Youth Regatta, sammen med 5 andre besætninger fra klubben. Det var et stævne med meget blandede forhold – alt lige fra vindstille til 9 m/s, ingen bølger til store bølger.

Hele stævnet lå Team Fomsgaard & Fuglbjerg i top 3, og skiftede lidt rundt mellem tredje og anden pladsen, inden teamet efter sidste sejlads måtte tage til takke med tredje pladsen.

Dette var dog teamets første podieplacering sammen efter flere fjerde pladser, så trods det table sølv, drog teamet tilfredse tilbage til Aarhus.

Mads og Frederik siger stor tak til de andre besætninger og Pierre Baad som var med som træner for hyggelige og lærerige fire dage.

 

Teamet ligger ikke på den lade side, og er i denne weekend i Kiel for at sejle endnu et stævne.  For interesserede kan de to følges på deres facebookside.