6 besætninger fra Aarhus Sejlklub til Eurocupstævne. Frederik og Mads fra Aarhus Sejlklub 4’er!

Frederik og Mads på vej til deres flotte 4. plads.

Traditionen tro har Dansk 29’er Klub arrangeret træning og coaching i Cavalaire sur mer i Frankrig i forbindelse med Eurocupstævne 2. Vi var 16 danske besætninger og rigtig mange forældre og søskende. Der var planlagt et fantastisk godt program med morgentræning, masser af sejltimer på vandet, debriefing med video fra dagens træning, fællesspisning, hygge og værdifuld trænersupport under selve stævnet. Tak til trænerne Finn Beton, Pierre Baad og Jacob Fuglbjerg.

Århus Sejlklub var flot repræsenteret med 6 besætninger- både nye og mere etablerede. Alle har lært en masse og præsteret godt. Til stævnet deltog 110 både. Bedste danske placering var Frederik Fomsgaard og Mads Fuglbjerg fra ASK med en 4. plads.

Ser lidt anderledes ud end Aarhus Bugten i marts/april!