Jeg har ikke modtaget min opkrævning?!

Betalingsfristen for Kontingent og Aktivitetsbidrag var d. 7. marts 2023. Tak til de 82% der allerede har indbetalt!

Er du blandt de 18% som Holdsport systemet har sendt en påmindelse til tidligere i dag – men at du ikke har modtaget mailen – vil jeg opfordre til at kigge i Spam folderen i dit mail-program. Finder du mailen i Spam folderen – afsendt fra adressen no_reply@holdsport.dk – bør du kraftigt overveje at oprette en mail-regel der sørger for at den fremadrettet IKKE ryger i mappen med uønskede beskeder.

Betalingskort
Du kan tilmelde et betalingskort til automatisk betaling ved betalingsfrist

Har du tilmeldt et Betalingskort til automatisk betaling af opkrævninger til betalingsfrist – og kortoplysninger er gyldige – har du allerede betalt. Et par medlemmer har kommenteret at opkrævningen ikke er udspecificeret; jeg har skrevet til Holdsport om ikke nok de kan gøre noget ved det i fremtiden.

Vær opmærksom på at du altid kan logge ind på Holdsport.dk systemet og checke status på dine opkrævninger. Åben holdsport.dk websiden i en browser og log ind med din personlige brugerkonto. Klik på profil-ikonet længst til højre, og dernæst på tandhjuls-ikonet for at åbne “Indstillinger”. I menuen til venstre klikker du på “Abonnementer og betalinger” og der vil fremkomme en oversigt over tidligere samt ubetalte opkrævninger.

Bemærk at du kan finde prisblad på websiden https://aarhussejlklub.dk/klub/bliv-medlem/

Der er samlet en hel masse spørgsmål og svar omkring Holdsport.dk systemet på https://aarhussejlklub.dk/faq/

Har du spørgsmål til din opkrævning eller bøvler du med indbetaling, så er du meget velkommen til at kontakte mig via mail medlemsadm@aarhussejlklub.dk.

Medlemsadministration – Aarhus Sejlklub
Fredrik Strange