Knob og stik

Der er ikke krav om at du kan alle tænkelige knob og stik, men du er godt hjulpet, hvis du øver dig og kommer til at beherske nedenstående seks varianter. Indtil de sidder på rygraden, bør du have et kort stykke tovværk liggende i sofaen!

Klik på en af tegningerne nedenfor for at se en animation af, hvordan det bindes.

knobogstik_bowline Pælestik

Et universal-knob med et fast øje, som ikke ‘kvæler’, når der strammes til. Det betyder at knobet nemt kan bindes op, selv om det har været strammet hårdt eller længe. Det er derfor perfekt, når du har brug for at holde fast i en pæl eller ønsker at gøre et tov fast i et øje (f.eks. fortøjning).

knobogstik_ottetals_knob Ottetalsknob

Et simpelt stopknob, som f.eks. sikrer, at et skøde ikke løber ud gennem en blok. Sørg for at have op mod 10 cm tamp, så du har noget at hive i, når knuden er løbet hen til blokken.

knobogstik_dobbelt_halvstik

knobogstik_dobbelt_halvstik_om_egen_toern

Dobbelt halvstik

Et godt stik til fortøjning ved en pæl eller til at binde en fender fast på gribelisten. Du kan klargøre de to halvstik og føre dem ned over en pæl eller du kan alternativt binde de to halvstik rundt om pæl, rør el.lign.

Den nederste variant (dobbelt halvstik om egen tørn) er god til at låse den sidste del af en tamp med, når du f.eks. afslutter en fortøjning.

knobogstik_raabaandsknob Råbåndsknob

Et effektivt knob til at samle/forlænge to tov af samme dimension.

knobogstik_flag_knob Flagknob

Er der derimod tale om to tov af forskellige dimensioner, bør du benytte et flagknob frem for et råbåndsknob.

knobogstik_klampe_stik Klampestik

Sådan låser du en fortøjning på en klampe i stævnen. Har du to fortøjninger (fra hver sin side) kan de med lidt snilde føres parallelt i dette stik.

Se flere animeringer af knob hos AnimatedKnots.com.