Forårsklargøring af Sejlerskolens både
Forårsklargøring er den naturlige forlængelse af vinterklargøringen i bådhallen. Vi er nu nået frem til marts/april måned, hvor vejret kan være rigtig fint.
Bådene skal fra vinterstativ sættes i vandet, masten skal rejses, riggen fastgøres og tovværk monteres. Lanterner skal checkes, påhængsmotorer vedligeholdes og træværk olieres/lakeres.
Riggen trimmes ind, splitter sikres/tapes og sikkerhedsudstyr ombord skal checkes og suppleres op.
Bådene gøres rene om læ, dækket skures og bådene skal i det hele taget shines op, så de er klar til brug.
Normalt er det også tid til at få orden på vores grej-skur til forårsklargøring.
Og bådene skal selvfølgelig også over til sin faste bådplads foran klubhuset
– og det kan man så vælge at gøre mere eller mindre yndefuldt.
En H-båd er ikke større end at det faktisk kan være lettere at rejse masten som vist på billedet uden brug af mastekran.
Det er selvfølgelig godt at være rigeligt med folk, men det kan klares med 2-3 personer, hvis man har prøvet det før.
Se eksempel på hvordan en H-båd mast rejses
Nedenstående instruktionsvideo (04:03h; HD) blev optaget ved Sejlerskole forårsklargøringen i 2011: