Justering til nyeste Corona retningslinier

Aarhus Sejkklub justerer ind efter de nye corona-retningslinier:

Klubhuse og omklædningsrum er stadig lukkede. Klubhus kan anvendes til administrative formål.

Det betyder at sekretariatet åbner igen – første gang 19. maj kl. 16-18.

Desuden kan klubhuset anvendes til møder i bestyrelse og udvalg.

Ungdomsafdeling, J-70 sejlads og sejlerskole starter op med respekt for de gældende retningslinier.

Det betyder at J70-afdelingen åbner op for sejlads med op til 4 personer i hver båd, men kun med til- og afrigning af 2 både ad gangen

Sejlerskolen kan også komme i gang: max. 3 personer  i H-båden ad gangen og man møder 15 minutter forskudt 3 både af gangen, således at vi ikke er mere end 9 på kajen.

Ungdomsafdelingen arbejder i forskudte/adskilte hold, så der ikke samles mere end 10 personer.

Alle steder skal hygiejne og afstandskrav overholdes omhyggeligt:

  • Har man symptomer så bliver man hjemme
  • Det anbefales, at man rigger til med en båds afstand i mellem sig
  • Bær handsker
  • Vask/sprit hænder før og efter sejlads
  • Medbring egen redningsvest
  • Klæd ikke om sammen eller gør det hjemmefra
  • Spul og vask bådene før og efter brug. Rorpind, sæder, spil, frølår og gribbelister sprittes af efter hver sejlads
  • Vask eget tøj efter brug
  • Hold afstand på land – før og efter sejlads
  • Medbring gerne sprit til eget forbrug

Pas på jer selv, brug den sunde fornuft – og god vind!

Sejlerhilsen

Jørgen Ringgaard
Formand


Du kan læse mere på Dansk Sejlunions Corona webside.