Vinterklargøring af Sejlerskolens både

Ifølge kalenderen er februar måned ganske tæt på at være halvvejs igennem vinteren og det er nu tid til den traditionelle vinterundervisning i sejlbådens pasning og pleje.

I en hel uge giver vi vores skolebåde en grundig overhalning, og du har her en enestående mulighed for at lære alt om, hvorledes man vedligeholder en moderne glasfiberbåd – herunder alt om polering/voksning, glasfiberarbejde, bundmaling/bundvedligeholdelse osv.

Alt er “learning by doing” under kyndig vejledning af
sejlerskolens erfarne instruktører.

Vi har lejet Sejlklubben Bugtens bådhal, hvor der er plads til to både ad gangen og arbejdet er en fryd og fornøjelse idet hallen er opvarmet!!!

Sejlerskole vinterklargøring

Sejlerskole vinterklargøring
Masser af aktivitet i Bugtens hal til vinterklargøring
De to lørdage og om søndagen vil arbejdet foregå fra ca. kl. 10 til kl. 16. I hverdagene vil det være fra 16 til kl. 19; check dog detailplanen. Efter endt arbejde vil der hver dag blive arrangeret fællesspisning.
Det forventes, at alle i Sejlerskolen deltager i bådvedligehold, idet vi i fællesskab deler ansvaret om at holde bådene toptunede.
Se en Sejlerskole præsentation (2013) om vedligeholdelse af glasfiberbåd:
Download vejledninger
   Hempel ‘Den Lille Søstærke’ (PDF)   Download