Retning på Aarhus Sejlklubs udvikling
Afsættet er generalforsamlingens beslutning om at pålægge bestyrelsen at sætte strategien i Aarhus Sejlklub til diskussion. Strategigruppen kastede de tre emner ”Sportsaktiviteter”, ”Uddannelse/træning” og ”Fællesskab” op til diskussion i 6 grupper. En halv times diskussioner gik hurtigt, og så samlede Henrik Voldsgaard op på tilbagemeldingerne.
Da Fredes Flyvende sandwichs blev serveret var de tre emner blevet debatteret kraftigt. Resultatet af 50 medlemmers syn på retning anvender Strategigruppen nu til at formulere Aarhus Sejlklubs strategi, som bestyrelsen har bedt gruppen gøre.
Og herefter kan vi alle komme i gang med at klargøre vore både og komme ud og sejle. Tak til alle deltagere for det store engagement!
Mvh. Strategigruppen
Kenneth, Henrik, Søren, Torben, Fredrik & Jens