Mandagstræning for voksenjollerne
Vi fortsætter forårets succes med træning for voksenjoller om mandagen. Pierre har igen lovet at hyre kompetente trænere til os.
Første mandag med træner vil være 21. August. Og træningen løber over denne og de følgende 5 mandage.
Planen er at mødes kl. 17:00, tilrigge joller og klæde om, og så er der skippermøde kl. 17:30 hvor dagens aktivitet planlægges.
Herefter et par timers træning på vandet, og en efterfølgende snak og evaluering af dagens træning i klubhuset.
Tilbuddet gælder alle jolleklasser. Eneste krav er at du/I er selvhjulpne i jollen, og har lyst til at blive bedre til at sejle kapsejlads.
Mød glad op – det er sjovt at øve sig i at blive bedre til at sejle.