Få en musikalsk start på efterårsferien

Trioen Blind Pete Boston kommer forbi Aarhus Sejlklub den 16. oktober  kl. 19.30
“Sea shanties og Sørøverballader”
Et musikalsk foredrag om de gamle søfarerenes sange og historiske ballader om sørøverne fra 16-1700-tallet.
De gamle sejlskibe blev drevet frem af vindkraft og hårdt arbejde og intet arbejde kunne udføres uden sange, der var nøje tilpasset hver enkelt arbejdsopgave. Sangene var melodiske, rytmisk og fængende. Et must når besætningen skulle hale ankeret  ind eller storsejlet op.
De gamle sea shanties var arbejdssange, hvor hele besætningen sang/råbte med, så der bliver rig lejlighed til at synge med, for dem der har lyst – og Sørøverkulturen var meget mere og andet end rom og guld.
Benyt dig af chancen for at få “banket rusten af stemmen eller hæve  glasset” og mødes i Aarhus Sejlklub på en anden måde.
Alle er velkomne, det er gratis at deltage. Øl sælges til fornuftige priser.
Tilmelding er nødvendig senest den 9. oktober på mail@aarhussejlklub.dk