Nu er det ”gået løs”: Sailing World Championship er på Aarhus Lystbådehavn!

Kære medlem!

Kom ned og se! Nu myldrer det ind på Aarhus Lystbådehavn med sejlere, trænere, meget fine VIPs og helt almindelige mennesker. Se 300 Laserjoller på rad og række på Boat Camp 3, eller se Nacraer, 49er og 49erFX og andre klasser træne, tæt ved promenaden ved Sejlsportscentret.

Der er bygget et hegn omkring alle vore sædvanelige klubhuse, bådpladser og andre klubfaciliteter, så disse langt fra er tilgængelige, som vi plejer. Men der er adgang til det meste.

Til de medlemmer, der vil opleve et af de mest fantastiske sejlsportsstævner i verden, skal blot lyde en opfordring til at komme på havnen og nyde de fantastiske øjeblikke, fantastiske sejlere fra hele verden, hele setup’et, atmosfæren o.s.v., krydret med en gigantisk folkefest.

Til de medlemmer, der synes at det hele er noget rod og bøvl, skal blot lyde en opfordring til at lukke øjne og ører de kommende 2 uger, for så er det hele overstået.

Til alle medlemmer: Dette stævne er unikt og kommer ikke til Aarhus igen i vores levetid!

Til Aarhus Sejlklubs mange frivillige ved stævnet: Stor tak for at I er der!

Læs om transport og ingen mulighed for parkering.

Læs om Sejlads til og fra Aarhus Lystbådehavn og på Aarhus Bugt i stævneperioden.

 

Sejlerhilsner

Jens