Nye havneassistenter på broerne

Jeg mødte tidligere på dagen en stolt nyudnævnt havneassistent, Katrine Lintrup, iført den røde uniform. Rasmus havde haft kasketten i vandet, så den kommer nok på en anden dag.

Katrine er blot en blandt mange nye havneassistenter, da hun er en del af et sejt Sejlerskole (andet-års) team, som har taget tjansen med at rundere i sommerens weekender og minde glemsomme gæstesejlere om at betale havnepenge. Der er jo tale om en ganske betydelig indtægt for klubben at sikre at havnepengene kommer i kassen. Sejlerskolen får en økonomisk belønning af klubben for indsatsen – og, ja, mon ikke der bliver råd til en fest for de nye havneassistenter…

Katrine var meget imødekommende, og kunne med et fuldstændig afvæbnende smil minde om at både på fartøjsstationen skal huske at føre Aarhus Sejlklub klubstander hvis man vil lette havneassistenternes arbejde og undgå at få en skriftlig hilsen fra dem.

Møder du selv en gæstesejler kan du henvise dem til Gæstesejler menupunktet på hjemmesiden.

Tag godt imod de nye havneassistenter på broerne.

Nye havneassistenter - mød Katrine Lintrup

Katrine Lintrup, Sejlerskole instruktør og nyudnævnt havneassistent