Team ShipShop til H-båd DM i Vejle

DM i Vejle er veloverstået, og vejret er stået om igen. Under DM var der høj solskin og dejlig varmt.
Team ShipShop endte på en samlet 4. plads, som vi er ganske tilfredse med.
Efter første dagen håbede vi dog på mere, da dagens kapsejladser gav en anden plads og to førstepladser, og dermed en samlet pointsum på 4 point med masser overskud og fart i båden.
På anden dagen havde vi en svær dag på vandet, og fik desværre lavet én fratrækker mere end vi havde beregnet med, og blev sendt ned på en 4. plads.
Tredje dagen bød på spænding af den helt store slags! Med kun få point imellem podierne, os og 5.pladsen, havde vi ikke så lidt at holde øje med på banen.
Placeringerne rykker op og ned i løbet af dagen, og de endelige pladser slås først fast i den sidste løber i sidste sejlads.
Vi beholdte vores 4. plads og lagde afstand til nr. 5, og med kun 2 point fra podiepladserne og 3 point fra 2. pladsen. Alt i alt en meget flot placering med kun fleredobbelte verdensmestre foran os på podierne.
Tak til Vejle for et velafviklet DM og det dejlige vejr!
Team ShipShop