J70 – Holdbeskrivelser

Drømmer du om tætte dueller? Max spænding? Og sejlglæde på øverste hylde? Så er du kommet til det helt rigtige sted.

Alle J70-sejlere matches efter deres kapsejlads-skills. Resultatet er, at du altid dyster mod jævnbyrdige modstandere, med fair fights og intens konkurrence. Hemmeligheden er Kampen om Dagene – som er vores interne udtagelsessejladser – og din placering her afgør: Hvilketniveau du skal sejle på. Hvilke dage du skal sejle. Og hvem du skal sejle imod.

  • Kap 1: Onsdag – Her mødes klubbens stærkeste besætninger (Og jer, der vil udfordre dem!)
  • Kap 2: Tirsdag – Kapsejlads på mellemniveau. Med erfarne og kapsejladsvante teams.
  • Kap 3: Mandag – Kapsejlads på mellemniveau. Med etablerede J70 teams
  • Kap 4: Torsdag – Nystartede teams og (let) erfarne kapsejlere, som er nye i J70’eren

Øvrige hold og sejladser

  • Youngsters: Fredag – Social sejlads for 15-19 årige fra ungdomsafdelingen
  • Kom & Sejl: Fredag – Introsejlads for nye sejlere, team-dannelse og hygge
  • Women on Water – Kvindebesætninger sejler de dage, der matcher deres niveau
  • Seniorer – +60 års seniorer sejler hverdags-formiddage før kl 17
  • Vinter – Alle kapniveauer dyster lørdage og søndage hele vinteren
  • Sommer – Weekend- og dagsture, hverdage før kl 17, klubture og distancekapsejladser

På Kap1 niveau sejler

Fra J70/Aarhus sejler Sejlsportliga teamet og WOW (a-holdet) samt Youngsters (a-holdet). Dérforuden Kaløvig Cobras, Svendborg, Vejle og Sønderborg. Yderligere suppleret af hold med egne J70 både, fra Silkeborg, Vejle og Hadsund. Alt dét for at vi så ofte som muligt kan sejle i Liga-format med 6-8 både

Kom og sejl Fredag 17.00

På udvalgte fredage har vi gratis prøvesejlads og introsejlads. Her sammensætter vi besætninger af de fremmødte sejlere som endnu ikke er del af en besætning. Tjek aktuel info om fredagssejlads på J70 Aarhus Sejlklub.

VI SEJLER BÅDE SOMMER OG VINTER

Sommersejlads

Du kan frit sejle hele sommeren: Alle hverdage (før kl 17:00) og alle weekends. Det kan være fx distance-kapsejladser, klubture, en hygge-dagsture eller en weekendtur. Det aftales over Facebook.

Vintersejlads

Vi sejler hele vinteren i de lyse timer i weekends. Vintersejladserne starter, når vi stiller vintertiden på urene – og vi stopper ikke førend vi igen overgår til sommertid. Om vinteren er kap-niveauerne inddelt i disse 4 moduler:

  • Lørdag formiddag – kl 10:00-12:30
  • Lørdag eftermiddag – kl 12:30-15:00
  • Søndag formiddag – kl 10:00-12:30
  • Søndag eftermiddag – kl 12:30-15:00

Vil du med på et hold kan tilmelding ske her: Tilmelding