Jens-Christian Dehn-Toftehøj og Mads Fuglbjerg forsvarer Ungdoms DM titlen i 29’er

Aarhus Sejlklub tog en dobbeltsejr i 29’er da der i weekenden den 14-15. september blev sejlet Ungdoms DM i Horsens. Guldet gik for andet år i træk til Jens-Christian Dehn-Toftehøj og Mads Fuglbjerg, mens Josefine Nøjgaard og Jakob Precht Jensen løb med sølvet.

Weekenden bød på rigtig meget vind både lørdag og søndag hvor der blev målt vindstød af kulingstyrke på nogle af banerne.

Aarhus sejlklub var repræsenteret med 7 29’er besætninger, 3 Zoom8 sejlere og 3 Optimister, der alle kæmpede en brav kamp trods de vanskelige forhold.