AFI 2Star Race 2021

Vi åbner for tilmeldingen til AFI 2Star race 2021 om én uge, søndag d. 28. februar kl. 12:00! Der er 60 ledige pladser, da de oprindeligt tilmeldte i 2020 vedblev deres pladser, så sid klar ved tasterne!

Vi satser på at vaccinerne i de kommende måneder og bedre vejr tillader os at afholde et klassisk AFI 2Star race med følgende program:
Fredag 11. juni åbner bureauet, vi har fyret op under grillen og der serveres en lækker anrettet salat.
Lørdag 12. juni går kapsejladsen fra Aarhus til Ballen Havn. Moleøl og hygge på havnen afsluttet med festmiddag på restaurant Dokken.
Søndag 13. juni afrundes kapsejladsen fra Ballen til Aarhus. Igen er der fyret op under grillen og en moleøl drikkes, mens resultaterne gøres op, præmieoverrækkelsen gøres klar og “Damernes Pokal” pudses.

Vi har selvfølgelig tænkt alternativer igennem med mindre justeringer til det normale program, så vi kan komme sikkert på vandet, hvis evt. restriktioner spiller ind. Vi har nogle fantastiske samarbejdspartnere og vil hurtigt kunne tilpasse os situationen.
Du kan finde deltaljerne på siden https://aarhussejlklub.dk/kapsejlads/aarhus2star/.